• 001
  • 002
  • 003
  • 004
  • 005
  • 006
  • 007
  • 008
  • 009
  • 010
  • 011
  • 012
  • 013
  • 014
  • 015
  • 016

Velkommen til Hofmansgave


Hofmansgave

Godset Hofmansgave er i dag en stor moderne agroindustriel virksomhed, som blandt andet dyrker hvede, byg, majs, spinatfrø, græsfrø samt frugtavl, juletræer og pyntegrønt. Videre produceres der mælk fra en højtydende malkebesætning. Staldene er højt automatiserede med blandt andet et antal malkerobotter og automatisk udluftning med rullegardiner. Endelig udlejes der et antal boliger og et større antal sommerhusgrunde ved Hasmark Strand. Der er for tiden ingen ledige boliger til udlejning.
 
Godset er beliggende i naturskønne omgivelser nær ved de lavvandede og naturmæssigt følsomme områder ved indsejlingen til Odense Fjord. Driften af godset sker derfor under stor hensyntagen til den enestående og følsomme natur. Der sker en løbende optimering af driften for at nedsætte klima aftrykket og reducere CO2 udledningen. Eksempelvis er der i 2022 på taget af de moderne stalde installeret et større solcelleanlæg, som på årsbasis forventes at give en reduktion på ca. 89 tons CO2. Også 2 vindmøller og et halmfyr giver markante CO2 besparelser, ligesom fodringen af køerne bliver optimeret klimamæssigt.
Der er ligeledes foretaget en del forsøg med forskellige teknikker til at nedbringe udledningen af næringsstoffer via drænvandet til Odense fjord, samlet set har det medvirket til at forbedre vandmiljøet i Odense Fjord. Vi arbejder fortsat på yderligere at nedbringe udledningen af næringsstoffer.
Videre lægges der stor vægt på at bevare den kulturarv, som et gods i dag repræsenterer.
 
Der er offentlig adgang til parken med Skitsemuseum og Kartoffelmuseum. Der er ligeledes offentlig adgang til fods eller på cykel til den smukke og naturmæssigt interessante Enebærodde, som ligger lige vest for indsejlingen til Odense Fjord.
 
 
 

 

Ørritslevgård er til salg 
 Historisk gård med voldgrav er til salg, se nærmere her:
 
 
 
 

Prisopgave om fremtidens planteproduktion i Danmark med de præmierede besvarelser, se under Forskning. I dette afsnit findes der ligeledes link til klima målestation på Hofmansgave samt omtale af forskningsprojekter med kontrolleret dræning og et mini vådområde.

 

 
Stiftelsen Hofmansgave • Hofmansgavevej 27 • 5450 Otterup
Tlf.: +45 64 82 10 06 • Kontortid: Tirsdag og Torsdag 09.00-15.00
info@hofmansgave.dk • CVR: 19 91 02 10