Parken hvortil der er offentlig adgang i tidsrummet fra solopgang til solnedgang rummer en rigdom af flere generationers havebrugs-historie.
Parken er anlagt i romantisk landskabelig stil og dækker et ca. 7 ha stort område øst og syd for hovedbygningen og omgivet af vidtstrakte enge ud til den lavvandede Odense Fjord.
Haven omtales allerede i 1783, hvor det blandt andet fortælles at der årligt produceredes 11.000 asparges til salg.
Øst for hovedbygningen ligger en mindre have, Madaillonhaven, hvortil der ikke er offentlig adgang.
Især den sydlige del af haven som med vore dages begreber nærmere er en park bærer præg af ejernes botaniske interesser. Der findes mange forskellige sjældne træer, som er indtil ca. 200 år gamle. Eksempelvis findes der i haven et stort og nogle mindre tempeltræer, med det latinske navn Ginkgo Biloba.
Tempeltræet stammer fra Japan og såvidt vides blev det første tempeltræ i Europa plantet i den botaniske have i Utrecht i 1727. Det vides ikke med sikkerhed hvornår ginkgo træet på Hofmansgave blev plantet. Ginkgo træet har nogle meget karakteristiske vifteformede blade som oftest er tolappede. Videre er træet botanisk set så egenartet at det henføres til sin egen gruppe sideordnet med taks, nåletræer og koglepalmer. Arten udgør den sidste rest af en plantegruppe som opstod for ca 170 mio år siden i den ældste del af Juraperioden. Træet har haft og har ret stor medicinsk betydning (hoste, astma, hjertestyrkende og mod svækket hukommelse og koncentrationsevne).
I haven ses også enkelte af de gamle franske dværg frugttræer, hvoraf der formentlig omkring 1850 blev plantet ca. 1200 styk. Træerne var unikke for sin tid og blev beundret af havebrugskyndige fra nær og fjern på grund af deres dengang rige frugtbæring.
Der er forsøgt bevaret enkelte af de gamle sorter ved nye podninger.
I en gammel staldbygning der vender ind mod parken er samlet en del af malerinden Ellen Hofman-Bang´s og billedhuggerinden Ausa Hofman-Bang´s kunstneriske udkast.
I den vestlige del af parken findes "Alperne" med et bjergagtigt landskab opbygget af store marksten og anlagt af Jacob Hofman-Bang omkring 1855.
Så sent som i 1920 blev haven udvidet, fordi man rev en stor lade ned og på dens sted anlagde "Inges Have". Opkaldt efter forfatterinden Inge Hofman-Bang, som også passede havens roser og stauder indtil sin død i 1970.
I parkens østlige hjørne findes et forholdsvist stort stråtækket trælysthus. Fra bænken foran lysthuset kan man nyde en vidunderlig udsigt over Odense Fjord. Lysthuset også kaldet "Norske Hus" opførtes i 1814 som en taknemmelighedsgave fra den norske jernværksejer Jacob Aall. Niels de Hofman havde under Napoleonskrigene udskibet korn til det hungersramte land direkte fra Hofmansgave, og da skibet vendte tilbage fra Norge medbragtes tømmer til lysthuset.