Om Hofmansgave
Godsets ældre bygninger bærer præg af ejernes beskedne fordringer og livsstil. Der er intet slotsagtigt over hovedbygningen.
Karakteristisk for slægten Hofman-Bang var også, at de alle var videnskabsmænd, som havde studeret naturvidenskab i udlandet, og som livet igennem beholdt interessen for og kontakten til udenlandske naturvidenskabelige forskere.
Deres interesse for landbrug og havebrug har i høj grad præget godset og gjort Hofmansgave til en frodig oase midt i en øde og mager egn.
Samtidig var familien forud for deres tid med hensyn til afskaffelse af hoveri, indførelse af nye afgrøder som for eksempel kartoffelavl (se separat beskrivelse om besøg af Kartoffelmuseet), hørtilbredning, dyrkning af rajgræs samt dræning og afvanding.
Den anden stamhusbesidder Niels Erik Hofman-Bang grundlagde i 1843 et landvæsensinstitut på godset som fungerede til 1850. Formålet med instituttet var at give unge mennesker en overvejende teoretisk undervisning i landbrugsfaglige emner, herunder drift af større gårde og godser. Senere oprettede slægten husmandsforeninger, sygekasser og fællesindkøb af kul, gødning og foderstoffer for egnens befolkning. Disse initiativer var forløber for den senere oprettelse af brugsforeninger.
Parken bærer præg af ejernes botaniske interesser (se separat beskrivelse om besøg af haven).
I en gammel staldbygning der vender ind mod parken er samlet en del af malerinden Ellen Hofman-Bang´s og billedhuggerinden Ausa Hofman-Bang´s kunstneriske udkast (se separat beskrivelse om besøg af skitsesamling).